MITiD får stor sikkerhedsopdatering
MitID-appen gennemgår en stor opdatering for at styrke kampen mod svindel
MitID-appen får snart en vigtig opdatering for at bekæmpe stigende svindelforsøg. Efter lidt over et år siden lanceringen af MitID-appen bliver der nu foretaget betydelige ændringer. Formålet er at øge sikkerheden, da der er sket en stigning i svindeltilfælde. I fremtiden vil MitID blandt andet bruge QR-koder, som brugerne skal scanne eller indtaste tal-koder for at logge ind på MitID via deres computere.
Den største ændring er, at når man logger ind på MitID fra sin computer, vil man se en QR-kode, som man skal scanne med sin telefon for at fortsætte login-processen. Dette er for at forhindre svindlere i at manipulere folk til at udføre handlinger på deres telefoner, som kan give svindlerne adgang til f.eks. bankoplysninger. Hvis man ikke kan scanne QR-koder, kan man i stedet få en tal-kode vist på computerens skærm, som man kan indtaste i MitID-appen.
Når man logger ind med MitID fra sin telefon, vil man kunne åbne MitID-appen direkte fra login-boksen på den side, man besøger. Den næste version af MitID-appen vil gøre denne proces nemmere på mobilenheder ved at tilføje en knap i login-boksen, hvor man kan vælge at åbne MitID-appen eller godkende fra en anden enhed.
Ændringerne træder i kraft den 6. juni, når den opdaterede version af MitID-appen bliver tilgængelig i Apples App Store og Google Play.
Sådan fungerer login med MitID via computer nu
1. MitID login vises
2. MitID brugernavn indtastes (hvis det ikke er gemt)
3. Der trykkes fortsæt
4. Man bliver bedt om at åbne MitID app og godkende
5. Man skal manuelt finde MitID app på telefonen
6. Login på app (kan være automatisk via ansigtsgenkendelse)
7. Swipe for at godkende MitID forespørgsel fra computeren
Sådan vil det fungere efter opdateringen
1. MitID login vises
2. MitID brugernavn indtastes (hvis det ikke er gemt)
3. Der trykkes fortsæt
4. Man bliver bedt om at åbne MitID app og godkende
5. Man kan nu trykke på en knap der åbner MitID app på telefonen
6. Login på app (kan være automatisk via ansigtsgenkendelse)
7. Via MitID app scannes QR-kode på computerens skærm, eller der indtastes den viste talkode
Oplever du problemer med MITiD
Har du problemer med MITiD er vi klar til at hjælpe dig. Vi har stor erfaring i opgaverne omkring installering og brug af MITiD.
Vi kan løse opgaven via telefon og fjernsupport, eller vi kan komme ud til dig.
Ring på telefon 98 55 16 88